Alt for mange mennesker i Danmark oplever alvorlig mistrivsel og selvmordstanker uden at få hjælp i tide. Når hjælpen først kommer, er krisen ofte blevet så alvorlig, at både mennesker og system betaler en høj pris.

Den nye nationale handlingsplan for forebyggelse af selvmord viser tydeligt, at vi skal blive langt bedre til at opdage mistrivsel tidligere og sikre hurtig adgang til støtte og behandling. Derfor er der afsat midler til blandt andet bedre opfølgning efter selvmordsforsøg, styrkelse af de selvmordsforebyggende klinikker, udbredelse af kriseplaner og mere forskning på området.

Samlet er der afsat omkring 65 millioner kroner årligt til selvmordsforebyggelse, og endnu flere midler i den samlede psykiatriaftale.

Det er en vigtig investering – men det er også en påmindelse om noget helt centralt: Når vi opdager mistrivsel tidligt, kan vi både redde liv og undgå langt dyrere indsatser senere i sundhedsvæsenet, socialområdet og arbejdsmarkedet.

Som ph.d. stud. i selvmordsforebyggelse ved jeg, hvor afgørende det er, at vi tør spørge direkte ind til selvmordstanker og reagere tidligt. Forskningen viser, at det ikke skaber tankerne hos mennesker, tværtimod kan det være første skridt til at få hjælp.

Derfor skal vi i Danmark styrke den tidlige indsats, forbedre samarbejdet mellem sektorer og udvikle løsninger, der gør det lettere for mennesker i krise at finde hjælp i tide.

Det handler ikke kun om behandling.
Det handler om at forebygge, før mennesker falder igennem systemet.

Jeg ønsker ikke at gøre den offentlige sektor større end nødvendigt. Staten skal være stærk, hvor det er nødvendigt – men ikke større end det. Mit fokus er ansvarlighed og ordentlighed i forhold til borgerne og deres penge.

Skatter og afgifter skal ikke være højere end nødvendigt. De penge, staten kan undvære, hører hjemme hos borgerne og virksomhederne. Det er her, de skaber frihed, vækst og tryghed i hverdagen.

Vi skal turde gennemgå statens udgifter kritisk. I de senere år er afgifter og gebyrer steget markant, og mange familier oplever et stigende pres på økonomien. Samtidig vokser bureaukratiet, uden at borgerne nødvendigvis oplever bedre service.

Vi skal prioritere kernevelfærden og sikre, at pengene bruges dér, hvor de gør størst forskel. Mindre spild, mindre administration og mere fokus på resultater. Ansvarlig økonomi er ikke et spørgsmål om at spare for enhver pris, men om at bruge pengene rigtigt.

Danmark skal være et land, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd – og hvor staten ikke fylder mere end nødvendigt.

Danmark skal være langt bedre til at fastholde vores social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og andet borgernært personale. Vi står midt i en alvorlig rekrutterings- og fastholdelsesudfordring, og det kræver politisk handling på Christiansborg.

Den nye sundhedsreform ændrer opgavefordelingen mellem regioner og kommuner. Det må ikke føre til usikkerhed, tab af faglighed eller flugt fra sundhedsområdet. Tværtimod skal vi sikre klare rammer, meningsfulde arbejdsopgaver og stærke faglige miljøer.

Fastholdelse handler ikke kun om løn. Det handler om arbejdsvilkår, faglig udvikling, ledelse og mulighed for at bruge sin uddannelse fuldt ud. Vi skal give sundhedspersonalet større faglig frihed og mindre unødigt bureaukrati.

Hvis vi vil have et trygt sundhedsvæsen i hele landet, skal vi investere i de mennesker, der hver dag bærer det. Det er en forudsætning for både kvalitet, sammenhæng og værdighed i vores sundhedstilbud.

Forebyggelse skal være en grundpille i dansk velfærdspolitik. Både børn, unge, voksne og ældre skal have adgang til hjælp, før problemerne vokser sig store og mere indgribende. Det er både menneskeligt rigtigt og samfundsøkonomisk ansvarligt at handle i tide.

Alt for mange oplever i dag lange ventetider og tunge udredningsforløb, før de kan få støtte. Det gælder for eksempel børn med begyndende skolevægring og ældre med tidlige tegn på demens. Når hjælpen trækker ud, vokser problemerne, og familierne betaler prisen.

Vi skal gøre adgangen til tidlig indsats enklere og mere tilgængelig. Hjælpen skal kunne sættes i gang hurtigt og uden unødigt bureaukrati. Det kræver klare nationale prioriteringer, bedre sammenhæng mellem sektorer og større faglig frihed til dem, der møder borgerne i hverdagen.

En målrettet og rettidig indsats skaber tryghed, styrker trivslen og forebygger, at små problemer udvikler sig til store kriser. Det er sådan, vi bygger et velfærdssamfund, der både er omsorgsfuldt og ansvarligt.