Hvad ved vi?

Alt for mange sager bliver stemt igennem, før konsekvenserne er tydelige for borgerne. Det svækker tilliden til politik.

Hvorfor gør vi det?

Beslutninger må ikke tages på mavefornemmelser eller gode intentioner alene.
Borgerne fortjener gennemsigtighed og reel dokumentation for, at indsatser virker.

Hvordan virker det?

Evaluering behøver ikke være tung og bureaukratisk.
Men vi skal sikre, at vi ved, hvad der virker, før vi bruger borgernes penge.

  Helt overordnet vil jeg:

L

Værne om din frihed

Beslutninger, der indskrænker borgernes frihed, skal altid begrundes grundigt. Frihed er ikke en selvfølge, den skal forsvares.

L

Sikre gennemsigtighed

Kommunale sager skal være til at forstå. Borgerne skal kunne følge med og deltage i debatten..

L

Træffe borgerlige beslutninger

Det offentlige er til for borgerne – ikke omvendt. Beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.. 

L

Styrke demokratiet

Politikere skal være tilgængelige og synlige. Indflydelse må ikke være forbeholdt de få.

L

Sikre god borgerkontakt

Borgernes erfaringer og bekymringer skal tages alvorligt. Man skal kunne komme i dialog – og få svar.

L

Tage ansvarlighed

Et stærkt lokalsamfund bygger på ansvar, tillid og engagement – ikke på flere regler.

Tryghed er min hovedprioritering

Tryghed er hverdagsro.
At økonomien hænger sammen.
At hjælpen er der, når man får brug for den.
At beslutninger træffes ansvarligt.

Tidlig hjælp er både menneskeligt og økonomisk ansvarlig politik

 Alt for mange mennesker i Danmark oplever alvorlig mistrivsel og selvmordstanker uden at få hjælp i tide. Når hjælpen først kommer, er krisen ofte blevet så alvorlig, at både mennesker og system betaler en høj pris.

Den nye nationale handlingsplan for forebyggelse af selvmord viser tydeligt, at vi skal blive langt bedre til at opdage mistrivsel tidligere og sikre hurtig adgang til støtte og behandling. Derfor er der afsat midler til blandt andet bedre opfølgning efter selvmordsforsøg, styrkelse af de selvmordsforebyggende klinikker, udbredelse af kriseplaner og mere forskning på området.

Samlet er der afsat omkring 65 millioner kroner årligt til selvmordsforebyggelse, og endnu flere midler i den samlede psykiatriaftale.

Det er en vigtig investering – men det er også en påmindelse om noget helt centralt: Når vi opdager mistrivsel tidligt, kan vi både redde liv og undgå langt dyrere indsatser senere i sundhedsvæsenet, socialområdet og arbejdsmarkedet.

Som ph.d. stud. i selvmordsforebyggelse ved jeg, hvor afgørende det er, at vi tør spørge direkte ind til selvmordstanker og reagere tidligt. Forskningen viser, at det ikke skaber tankerne hos mennesker, tværtimod kan det være første skridt til at få hjælp.

Derfor skal vi i Danmark styrke den tidlige indsats, forbedre samarbejdet mellem sektorer og udvikle løsninger, der gør det lettere for mennesker i krise at finde hjælp i tide.

Det handler ikke kun om behandling.
Det handler om at forebygge, før mennesker falder igennem systemet.

Ansvarlig økonomi - borgernes penge

Jeg ønsker ikke at gøre den offentlige sektor større end nødvendigt. Staten skal være stærk, hvor det er nødvendigt – men ikke større end det. Mit fokus er ansvarlighed og ordentlighed i forhold til borgerne og deres penge.

Skatter og afgifter skal ikke være højere end nødvendigt. De penge, staten kan undvære, hører hjemme hos borgerne og virksomhederne. Det er her, de skaber frihed, vækst og tryghed i hverdagen.

Vi skal turde gennemgå statens udgifter kritisk. I de senere år er afgifter og gebyrer steget markant, og mange familier oplever et stigende pres på økonomien. Samtidig vokser bureaukratiet, uden at borgerne nødvendigvis oplever bedre service.

Vi skal prioritere kernevelfærden og sikre, at pengene bruges dér, hvor de gør størst forskel. Mindre spild, mindre administration og mere fokus på resultater. Ansvarlig økonomi er ikke et spørgsmål om at spare for enhver pris, men om at bruge pengene rigtigt.

Danmark skal være et land, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd – og hvor staten ikke fylder mere end nødvendigt.

Fastholdelse af dygtige medarbejdere

Danmark skal være langt bedre til at fastholde vores social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og andet borgernært personale. Vi står midt i en alvorlig rekrutterings- og fastholdelsesudfordring, og det kræver politisk handling på Christiansborg.

Den nye sundhedsreform ændrer opgavefordelingen mellem regioner og kommuner. Det må ikke føre til usikkerhed, tab af faglighed eller flugt fra sundhedsområdet. Tværtimod skal vi sikre klare rammer, meningsfulde arbejdsopgaver og stærke faglige miljøer.

Fastholdelse handler ikke kun om løn. Det handler om arbejdsvilkår, faglig udvikling, ledelse og mulighed for at bruge sin uddannelse fuldt ud. Vi skal give sundhedspersonalet større faglig frihed og mindre unødigt bureaukrati.

Hvis vi vil have et trygt sundhedsvæsen i hele landet, skal vi investere i de mennesker, der hver dag bærer det. Det er en forudsætning for både kvalitet, sammenhæng og værdighed i vores sundhedstilbud.

Sundhed og forebyggelse

Forebyggelse skal være en grundpille i dansk velfærdspolitik. Både børn, unge, voksne og ældre skal have adgang til hjælp, før problemerne vokser sig store og mere indgribende. Det er både menneskeligt rigtigt og samfundsøkonomisk ansvarligt at handle i tide.

Alt for mange oplever i dag lange ventetider og tunge udredningsforløb, før de kan få støtte. Det gælder for eksempel børn med begyndende skolevægring og ældre med tidlige tegn på demens. Når hjælpen trækker ud, vokser problemerne, og familierne betaler prisen.

Vi skal gøre adgangen til tidlig indsats enklere og mere tilgængelig. Hjælpen skal kunne sættes i gang hurtigt og uden unødigt bureaukrati. Det kræver klare nationale prioriteringer, bedre sammenhæng mellem sektorer og større faglig frihed til dem, der møder borgerne i hverdagen.

En målrettet og rettidig indsats skaber tryghed, styrker trivslen og forebygger, at små problemer udvikler sig til store kriser. Det er sådan, vi bygger et velfærdssamfund, der både er omsorgsfuldt og ansvarligt.

Frihed i alderdommen

Frihed er et grundlæggende borgerligt princip. Det handler om individets ret til at leve sit eget liv og tage ansvar for egne valg – også i alderdommen. Den nye ældrelov rummer flere gode elementer, som flugter med konservative værdier: mindre detailstyring, mere tillid og større valgfrihed.

Ældreplejen skal være præget af frihed, omsorg og nærvær – ikke systemtænkning, standardløsninger og kontrolskemaer. Vi ønsker at styrke både fagligheden og arbejdsglæden ved at give medarbejderne større ansvar og frihed til at bruge deres faglighed. Det giver bedre løsninger tæt på den enkelte borger.

Ældreområdet skal løftes både økonomisk og menneskeligt. Det handler ikke kun om flere hænder, men om bedre rammer og et opgør med unødig centralisering. Staten skal støtte – ikke styre.

Ældreloven skal bruges som et redskab til at skabe en mere fri, enkel og værdig ældrepleje, hvor den enkelte ældre mødes som et menneske – ikke som et sagsnummer.

De generationer, der har bygget vores samfund op, fortjener en alderdom med frihed, tryghed og respekt.

En folkeskole med ro, faglighed og plads til alle

Skolen skal være et sted, hvor børn lærer mere og trives bedre.
Derfor vil jeg styrke folkeskolen med flere voksne i klasserne, et opgør med den forfejlede inklusion, opkvalificering af lærere og styrket ledelse.

Børn med særlige behov skal have den rette støtte i tide, og nogle skal have et bedre tilbud end den almindelige klasse kan give.
Det er ikke et nederlag, det er ansvarlighed, når vi matcher barn og rammer.
Samtidig skal vi løfte de faglige ambitioner, især i læsning, skrivning og matematik, så alle får et stærkt fundament.
Vi skal styrke skoleledelsen, så der er klar retning, fælles kultur og opbakning til lærerne i hverdagen.
Skoleledelsen skal kende forvaltningsloven og de skal følge den.
Forældrene skal opleve en skole, der kommunikerer tydeligt og tager problemer alvorligt, før de vokser sig store.
Trivsel og faglighed hænger sammen, og vi skal turde måle, følge op og handle, når noget ikke virker.

Det skylder vi vores børn, og det skylder vi de familier, der hver dag afleverer deres vigtigste i skolens hænder.

Klima og natur

Danmark har et ansvar for at beskytte naturen og styrke biodiversiteten. Men klima og naturpolitik skal bygge på viden, prioritering og realistiske løsninger. Vi står over for store udfordringer, og derfor kræver det politisk mod at prioritere de indsatser, der faktisk virker.

Vi skal sikre en mere sammenhængende national strategi, hvor klima, natur, transport og erhvervspolitik tænkes sammen. Ressourcerne skal bruges klogt, og regulering skal være målrettet frem for unødigt bureaukratisk. Samarbejde med erhvervslivet er afgørende, hvis vi vil skabe grøn omstilling uden at svække dansk konkurrenceevne.

Klimapolitik må ikke blive symbolpolitik. Indsatserne skal måles på effekt og på, om de skaber reel forbedring for miljøet. Samtidig skal løsningerne give mening for borgerne og være økonomisk ansvarlige. Kun sådan kan vi føre en grøn politik, der både beskytter naturen og styrker Danmark.

Fremme startups og iværksætteri - der hvor nye job skabes

Iværksættere er en afgørende drivkraft i dansk økonomi. Det er den studerende med en idé, forskeren der vil omsætte sin viden til en virksomhed, og lønmodtageren der tager springet og starter for sig selv. Fælles for dem er, at de skaber innovation, arbejdspladser og vækst. De tager personlige og økonomiske risici, ofte med egne opsparinger og familiens tryghed på spil.

Det kræver mod at starte virksomhed i Danmark. Alligevel mødes mange iværksættere af et komplekst skattesystem, tung regulering og omfattende dokumentationskrav. Hvis vi vil have flere til at tage springet, skal vi gøre det enklere at drive virksomhed.

Danmark har brug for en ambitiøs og ansvarlig erhvervspolitik. Skattesystemet skal forenkles, unødige afgifter skal fjernes, og bureaukratiet skal reduceres. Iværksættere skal bruge deres tid på at udvikle produkter, skabe værdi og ansætte medarbejdere, ikke på administration.

Vi skal også sikre mere rimelige vilkår for selvstændige, herunder bedre sociale rettigheder, så det ikke indebærer urimelig usikkerhed at tage ansvar for sin egen virksomhed. Et stærkt iværksættermiljø er ikke kun godt for den enkelte, det er afgørende for Danmarks fremtidige velstand.

“Alle skal behandles ens, men ikke nødvendigvis have samme hjælp.”

Grundlæggende er jeg konservativ, fordi jeg mener, at samfundet har en pligt til at drage omsorg for sine svageste. Jeg ønsker at bevare fælles værdier som historie, kultur og traditioner. Min socialkonstruktive tilgang bygger på en overbevisning om, at alle skal have en rimelig levestandard. Samtidig er jeg liberal i den forstand, at jeg vægter frihed og menneskerettigheder højt. Som konservativ ønsker jeg en udvikling, der tager udgangspunkt i de erfaringer, vi har gjort os – ikke i utopier og samfundsidealer, som alene er tænkt frem.

                       Jette Larsen

jeg arbejder for at skabe forandring- læs her om MIT POLITISKE ARBEJDE I PRAKSIS

Når hjælpen selv bliver problemet

Velfærdsstaten er sat i verden for at hjælpe mennesker i krise. Alligevel oplever mange familier i dag noget andet: lange ventetider, uendelige møder og sagsforløb, der slider mere påmennesker, end de hjælper dem. Det rejser et ubehageligt...

Når familieliv bliver til systemsager

Antallet af underretninger om børn i Danmark er steget markant gennem de seneste år. I Rødovre Kommune er antallet steget med over 80 procent på blot fire år. Det lægger et betydeligt pres på både kommunen og på de familier, der bliver en del af...

Når alle stemmer for – betyder det så, at alle er enige?

Hvordan jeg som Konservative i et mindretalsparti arbejder konstruktivt i Rødovre Når man læser referaterne fra kommunalbestyrelsen i Rødovre, kan det let se ud, som om alle partier er enige om det meste. Men sådan ser virkeligheden ikke ud, når...

Lidt om mig

Jeg brænder for frihed, gennemsigtighed og et stærkt lokaldemokrati. Jeg tror på, at et godt samfund bygges nedefra gennem ansvarlighed, åbenhed og respekt for det enkelte menneske. Jeg arbejder for, at borgerne får en tydelig stemme, og at beslutninger træffes tættere på dem, det handler om.

Ved siden af mit politiske arbejde er jeg ansat i Psykiatrien og forsker som ph.d.-studerende i selvmordsforebyggelse på togstationer. Jeg har også stiftet Minplan, hvor vi udvikler digitale værktøjer til mennesker i alvorlige psykiske kriser. Løsningen har fået både national og nordisk anerkendelse

LÆS MERE HER:

Sociolog modtager hæder for selvmordsforebyggende app – Altinget

20 Nordic mental health innovators selected to Next in Mind — Next in Mind

Jeg er uddannet sociolog fra RUC. Privat er jeg mor til fire børn og har været gift med Anders i snart 20 år.

TELEFON

+45 22437738

Email

jettelouise@rk.dk

FIND MIG HER